Mine forældre er lige trådt ind i huset. Jeg kan høre dem, selvom jeg sidder med mine ørebøffer og lytter til god musik. Min far ler. Det er da dejligt at høre. Han plejer ellers at være temmelig sur, når han og mor har været ude for at købe tøj til ham. Men sådan er det ikke i dag. Jeg kan også høre, at min mor er i godt humør. Sig mig lige, har de været på kro og fået en snaps for meget? Eller hvad sker der? Jeg lytter til musikken. Skal jeg lade dem være i fred, med deres glæde, eller skal jeg gå ud til dem, så de kan se, jeg er hjemme og få min nysgerrighed stillet? Jeg lægger ørebøfferne fra mig og går ud i entreen, hvor de stadig står og griner. Min far er ved at hjælpe min mor med at komme ud af pelsen. Selv har han hængt sin frakke på bøjlen. De griner begge to. Jeg kigger på dem. Siger hej.
Min mor vender sig imod mig. Smiler. Siger hej skat, er du hjemme? Det kan hun da se, at jeg er. Dumt spørgsmål. Jeg nikker og kigger på dem.

Store mænd

Min mor spørger mig, om jeg er sulten. Det er jeg ikke. Så spørger hun, om hun vil se, frakken hun og far har købt. Det vil jeg gerne. Er lidt nysgerrig. Det virker ikke, som om at de har været på kro. Det virker bare, som om at der er sket noget sjovt – eller noget godt.
Hun viser mig en stor vinterfrakke, som er til min far. Han er sådan en mand i den der størrelse, hvor han har brug for tøj til store mænd fra storedrenge.dk. Hun fortæller mig, at de var heldige at finde frakken på tilbud, og at det var det sidste eksemplar i butikken, som han kunne være i. Hun griner højt og siger, at min far er blevet endnu mere robust, siden de sidst var på tøjindkøb. Min far rækker tunge ad hende og fortæller hende, at nu er det nok. Han griner dog. Går ud i køkkenet og finder rugbrød og ost frem. Sætter vand over til en kop kaffe. Han er åbenbart sulten.

Hvad er så sjovt?

Jeg spørger dem om, hvad det er, der er så morsomt, siden de hele tiden griner. Min mor fortæller mig, at de griner, fordi de er glade. De mødte min onkel nede i forretningen med tøj til store mænd. Han har den samme tendens til fedme som min far. De havde ikke ventet at se ham der. Men de havde åbenbart fået en god snak med ham, og det skænderi, som bevirkede, at min onkel og far ikke ville se hinanden, er blevet glemt. Vi får besøg af min onkel og hans kone i næste uge.

Ok. Det kan jeg forstå, de er glade for. Det har været svært for min far at forstå og acceptere, at hans bror ikke ville se ham. Bare fordi han sagde til sin bror, at han skal passe på med kalorieindtaget.

Jeg er meget træt

Jeg er træt. Det har været en virkeligt hård dag. Jeg kan mærke det i mine overarme. Ikke sådan på en smertefuld måde. Bare på den der måde, der fortæller en, at man ikke har lyst til også at skulle slæbe to tunge indkøbsnet, der er fyldt med mælk, frugt, grøntsager og andre dagligvarer op på 3. sal. Men det bliver jeg altså lige nødt til. Jeg skal have købt ind. Og så skal jeg hjem og forsøge at sætte min ældste datter i gang med at skrælle kartoflerne, imens jeg lige får et hvil. Jeg har virkeligt brug for bare lige at sidde ned i 15 minutter, inden jeg svinger potter og pander for at få mad til middagsbordet færdig. Jeg er på vej hjem fra arbejdet. Jeg arbejder i en temmelig stor tøjforretning. Og i dag kunne vi bare mærke, at alle er ved at forberede sig på, at vinteren kommer.

Store størrelser til kvinder

Hvis du vidste, hvor mange damer jeg har hjulpet med at prøve vinterfrakker og vinterjakker i dag, så vil du forstå, hvorfor jeg har ondt i mine overarme. Det er faktisk, sådan at jeg har den her følelse af, at armene letter sig af sig selv og gerne vil strække sig op og ind i skyerne. Ligesom, når man har båret på noget tungt i meget lang tid.

I år ser det ud til at være det helt store hit med jakker til kvinder i store størrelser til vinter. Alle de unge kvinder vil kun have jakker. De lidt ældre – og måske lidt mere konservative kvinder – vil have vinterfrakker som overtøj. Sådan nogle af de der klassiske modeller. Og de skal helst være af eksklusivt uld. I bløde jordfarver. Ikke noget med at skeje ud og gå med en rød vinterfrakke. Næh, nej. Det skal være klassisk og stilfuldt. Også selvom en rød frakke ville klæde dem. Og sætte lidt fut i deres grå hverdag.
Man kan jo se på dem, at de keder sig. Pyt, det er ikke mit problem, at de keder sig. Jeg skal bare hjælpe dem med at finde en frakke, de kan lide.

Alt skal bare prøves

De unge kvinder derimod har slet ikke nogen problemer med at prøve nye ting af. Jeg havde en kunde, som slet ikke havde nogen problemer med at prøve 7 forskellige jakker til kvinder. Hun prøvede den samme model i flere forskellige farver. Selvfølgelig kunne hun ikke bestemme sig for, hvilken jakke hun ville have. Så hun skulle lige tænke sig om. Så der stod jeg og havde en mistanke om, at hun aldrig ville komme tilbage. Efter at have løftet jakkerne af og på hende. Trættende og skuffende.

Men hun kom tilbage. Ville gerne prøve to af jakkerne igen. Så jeg hjalp hende. Det var sådan, lige få minutter inden jeg fik fri. Endnu en gang skulle jeg hjælpe en kunde med at få jakker på og af. Det tog da også sin tid. Men efter 15 minutter bestemte hun sig for, hvilken en af jakkerne til kvinder hun vil købe. Hun købte den. Jeg lagde den i en fin pose. Og kunne endelig sige farvel til kollegaerne.