Det er nu altid dejligt at spille rollen som julemand. Sådan har vist de fleste mennesker det, så når vores udvalg i byens Lions Club for uddeling af penge til forskellige formål holder et møde en gang om året, hvor vi skal finde frem til gode formål, vi kan støtte med de midler, vi har til rådighed, så er der altid en rigtig god stemning.

Vi holdt det årlige møde i sidste uge, og som sædvanligt var vi alle fem mand i udvalget i højt humør, for det er selvfølgelig en rar fornemmelse at sidde og skulle uddele godt 100.000 kroner, som vi havde til rådighed denne gang, til forskellige formål, som vi gerne vil støtte.

Donationer

Vi valgte blandt andet at donere nogle penge til to nye fladskærmsfjernsyn til et plejehjem her i byen, som vi selv havde bedt om at få nogle ønsker fra. Det er sådan, at vi i vores Lions Club har et udmærket netværk med en masse mennesker, der i deres dagligdag har berøring med mennesker, som kan have brug for en hjælpende hånd af økonomisk art.

Men vi havde også en helt ny modtager af økonomisk støtte på programmet, og det endte rent faktisk med at blive den største donation i dette års runde. Vi har her i byen fået en ny døgninstitution for lettere handicappede unge, og en af de andre i udvalget havde fået en henvendelse fra institutionen, fordi man der gerne ville få mulighed for at indkøbe nogle musikinstrumenter til de unge beboere.

Institutionens leder havde fortalt min kollega i udvalget, at han fra et tidligere job havde erfaret, at det kan være særdeles gavnligt for de unge med et lettere handicap at kunne lære at spille på et eller andet instrument. Institutionens budget til den slags rakte ikke ret langt, fordi der i kraft af, at der er tale om en ny institution, havde været nogle helt nødvendige anskaffelser, som havde drænet budgettet.

Et el-piano blev valgt

Institutionen havde i første omgang et stort ønske om at kunne købe et el-piano, for så har man da i det mindste mulighed for at levere noget akkompagnement til en fællessang, som lederen havde udtrykt det.

Vi var ikke i tvivl om, at vi gerne ville hjælpe de unge handicappede med at kunne spille musik, så vi valgte hurtigt at bevilge en pæn sum penge, så institutionen også kan indkøbe nogle musikinstrumenter, som de unge selv kan spille på.

Selv pegede jeg på, at det hos mange unge er populært at spille guitar, fordi nogle af de største popidoler jo netop spiller guitar, når de unge kigger på dem i fjernsynet eller til koncerter. Der var da også i udvalget bred enighed om, at vi skulle donere penge nok, så institutionen også kan indkøbe et antal guitarer til stedets beboere.

Det var en stor fornøjelse, da to af os fra udvalget i forgårs besøgte institutionen og medbragte en check på 40.000 kroner til indkøb af musikinstrumenter. Det var en meget rørt og taknemmelig institutionsleder, der tog imod vores pengegave. Og tak til Dan Guitar for hjælpen her.

Disclaimer