Genbrugstøj og møl

I lørdags kom der en bil fuld af min kones veninder. De skulle ned til den nye genbrugsbutik. Det kom helt bag på mig, at de ville involvere sig i sådan noget. Min kone plejer kun at gå i det dyreste af nyeste. Så hvad hun skulle dernede, var mig en gåde. Men det var vist noget med, at man kunne få brunch og det hele.

Det skulle være et nyt koncept. Eller som jeg sagde til dem – gammel vin på nye flasker. De forsøgte at overtale mig til at køre dem derned. Jeg vidste jo godt, hvad det i bund og grund betød. At jeg skulle bruge hele formiddagen på det. Så jeg sagde straks nej, tak. Men jeg fik også lige skudt en bemærkning ind, som jeg håbede at min kone ville fange. Så jeg fik forklaret de damer, at der sikkert var en årsag til, at alle disse ”herlige” genstande i genbrugsbutikken var landet der, og ikke var hjemme hos de oprindelige ejermænd mere.

Er I klar over mange møl i risikerer at tage med, hvis I køber noget ? De kiggede bare på mig. Det så ud til, at de var mere fokuseret på kvindesludder i stedet for mit sludder. Men jeg havde faktisk læst en artikel på nettet, at et møl lægger flere hundrede æg. Så jeg gav det et forsøg mere.. Jeg vidste jo inderst inde, at når disse kvinder har shoppinggenet i kog, så bliver der altid købt et eller andet, som det alligevel ender med, at jeg skal køre på genbrug – igen ! Så jeg forklarede dem stille og roligt, at det altså ikke var de eneste skadedyr, man kunne hive med hjem. Møbler som senge og sofaer er ofte plaget af væggelus og andet utøj. Så I skal nok ikke lige tage Jeres tasker med, for de kravler op i dem, og så får I dem med hjem.

Der blev pludselig en larmende tavshed i bilen. Det var noget de kunne forholde sig til. Ikke fordi, jeg ønskede, at de skulle blive hjemme. Det er jo et valg mellem pest eller kolera. Så havde det været bedre, hvis de bare kunne gå ud at shoppe almindeligt. Men kvinder er jo kvinder og mine ord forsvandt hurtigt i nyt sludder og sladder om pelse og andre effekter, som de under ingen omstændigheder ville kunne finde, hvor de nu var på vej hen. Heldigvis kom min kone tomhændet hjem – uden ragelse eller skadedyr.

Post Comment